Jamen, så vil jeg da gerne være den der lægger ud, hvis det kan hjælpe jer andre med at komme ud af busken
For mig betyder fåreavl ekstensiv med stort X. Og som de fleste af jer jo nok allerede ved så er det det jeg står for.
Jeg vil også gerne forklare hvorfor, men det kræver et tilbageblik igennem tiderne.
Oprindeligt var får noget man holdt ved siden af det "rigtige" landbrug, kvægdrift, agerbrug m.m. Fårene blev brugt til at udfylde huller. God agerland blev brugt til korn, roer og kartofler. Lavtliggende flade arealer til græsning for køer.
Hvis vi lige tager et smut over Nordsøen og gør et lille besøg hos vore naboer, Briterne, så er deres landskab jo også noget anderledes end det Danske. Der er mange områder der ligger højt over havet, med stejle bakker, sågar bjergsider. Disse områder kunne for det meste ikke bruges til agerbrug, ej heller til kvæg, da kvæget var for tungt og kan skabe erosion. Men får med deres små fødder hjalp til at pakke jorden tæt og holde på den, og kunne faktisk være med til at sikre stejle områder mod erosion. Og faktum er at hvis det ikke var for får ville 30% af den britiske "landbrugsjord" ligge brak.
Hvis vi ser på Danmark i tidligere tider, så var det ikke ualmindeligt at man rundt om på gårdene havde en 2-3 får der græssede arealerne omkring gårdens bygninger af og som gav tælle til lys, uld til klæde og lidt kød fra lammene. Desuden blev får brugt til at afgræsse digerne langs den sydlige vestkyst, og her kunne en landmand godt komme op på at have mange får, og det er ikke uden grund at Sønderjylland den dag idag har den største koncentration af får.
Får var altså en nicheproduktion som skulle give et ekstra tilskud til landbrugets indtægter. De skulle bruges til at løse forskellige opgaver, både herhjemme og udenlands. De skulle bruges til at afgræsse arealer der ellers var ubrugelige eller til at græsse engene af efter at kvæget var taget hjem.
Intensiv fåreavl er noget nyt, meget nyt, set i det store perspektiv.
Det var aldrig meningen at god agerjord eller fed afgræsning skulle bruges til får, det lønnende sig ikke.
Hvis vi kikker på idag, så er der stadig en mening i at holde får, en landmand kunne med fordel lade får eftergræsse græsmarkene og på digerne gør de stadig et stort stykke arbejde, såvel som de gør et stort stykke arbejde i landskabspleje og plantager rundt omkring.
Hvis vi ser bort fra de ganske få (mindre end 20-40) proffessionelle fåreholdere i Danmark, og hvis vi ser på hvordan udviklingen har været, hvor det gennem de sidste år har været mere og mere almindeligt at man har slået jorden fra flere gårde sammen, og frasolgt bygningerne med nogle få tønder eller hektar jord, så er der også på disse små lodder en ide i at holde får, da den jord der ellers står tilbage som regel vil ende med at lægge brak. Og alt efter hvor megen jord der er kan man måske holde 5, 10, 20 eller måske endda op til 50 får. Dette er der selvfølgelig ingen der kan eller forventer at kunne leve af.
Fåreholdere, kan være alt fra førtids/pensionister til direktører i store firmaer.
Den første kategori lever som oftest beskedent, og må tælle på knapper for at få økonomien til at gå op i en højere enhed og kræfterne er ligeledes for mange begrænsede, den anden kategori, hvadenten han/hun er arbejder på en fabrik eller er direktør, skal jo først og fremmest passe sit arbejde.
Man har selfølgelig muligheden for at drive det intensivt, skulle man ønske det og have en speciel interesse i det, men som virkeligheden ser ud for de fleste, så er det den ekstensive drift der er interessant. I modsætning til den intensive drift, kræver den ekstensive drift en langt mindre arbejdsinsats, men også langt mindre investering af penge i den daglige drift. Man lader tiden arbejde for sig, og alt efter om man har 2, 5 eller 10 tønder land, får man noget godt og billigt kød i fryseren og kan måske sågar sælge lidt til at dække de få udgifter der har været i årets løb.
For at drive det ekstensivt, er det dog vigtigt at man vælger den rigtige race af får, dvs. man skal nok holde sig fra de tunge kødracer som texel og Dorset, selvom det heller ikke er umuligt at drive ekstensiv avl med dem, så er det nok mere nærliggende at vælge de mere primitive racer som Spelsau, Såne, Islandske får eller mærskfår.
Ekstensiv avl inbefatter, at man holder omkostningerne ned på et minimum og lader tiden arbejde for sig, der er meget lidt arbejde forbundet med driften da fårene går ude året rundt, såvel som at de læmmer ude og læmmer sent.
De primitive racer har langt færre læmmeproblemer og natlig overvågning i læmmesæsonen undgås.
Dette savner jeg at man indenfor fåreavlen i Danmark kan generelt, og ikke racebetinget, finde bedre oplysninger om, at der er et alternativ til intensiv avl og at det er dette alternativ der for langt de fleste ville være det mest relevante.
Og ja jeg har forsøgt at drive "intensiv" drift, igennem 10 år og igennem 10 år var det blot et sort hul jeg smed penge ned i.
Idag driver jeg ekstensiv drift, og griner over hvor lidt, udover de af det offentlige påtvunge omkostninger (der intet giver tilbage i forhold til produktionen), koster mig at have mine får, og hvor lidt arbejde det involvere.
Nu håber jeg også i andre vil give jeres besyv med, og fortælle om hvordan i ser fårehold og hvordan i mener det bør være.
Ha' en go' da'
Liliane
Forumforside 
